Udvikling af ideen

Fra idé til virkelighed

Ideen om Kold Fjernvarme opstod som en tanke om, at der kunne være fordele at opnå, ved at binde lodrette jordvarmeboringer sammen, og etablere dem i fællesskab. I januar 2014 deltager Søren Skjold Andersen fra GeoDrilling, i en konference i Horsens, der handler om at søge midler til udvikling af nye energiteknologier. På denne konference deltager også en medarbejder fra Dansk Fjernvarme, og her drøftes muligheden for at lave et demonstrationsprojekt. Snakken slutter med en udveksling af visitkort.

Igennem de efterfølgende 10 måneder spekulerer Søren Skjold Andersen i højere og højere grad over, hvordan de lodrette jordvarmeboringer kunne indgå i fjernvarmesammenhæng. En dag falder han over visitkortet fra Dansk Fjernvarme og tager kontakt igen. Der aftales et møde hos Dansk Fjernvarme i Kolding, hvor det bl.a. skal drøftes om der kan søges midler under programmet FjernvarmeVækst, som udbydes af Region Midtjylland.

På mødet deltager Rasmus Bundegaard Eriksen fra Dansk Fjernvarme, og en nærmere dialog om de tekniske muligheder og udfordringer krystalliserer sig. Der er enighed om at den første opgave må være, at finde et forsyningsselskab, der kunne være interesseret i at afprøve modellen.

I december måned deltager Dansk Fjernvarme i en fremvisning af borearbejde, som GeoDrilling inviterer til, og senere samme måned gennemføres et møde med Søren Junge Bak hos Silkeborg Forsyning, der har vist interesse i at høre mere om ideen. Mødet slutter med bekræftelse af interessen og en opgave for alle parter i at finde et demonstrationsområde og en rådgiver som kan udføre de nødvendige beregninger til at vurdere selskabs- og samfundsøkonomi.

I starten af 2015 afholdes der et møde hos Dansk Fjernvarme, for at drøfte ideen med en række andre fjernvarmeværker, der også har interesse i at lære mere om modellen. På mødet deltog bl.a. Ry Varmeværk og Billund Varmeværk.

Det var i denne dialog at modellen skulle have et navn. GeoDrilling havde tidligere betegnet sin idé som et ”Termisk Smart Grid”, idet der blev lagt meget vægt på at nettet både kunne håndtere energi til både opvarmning og køling. Der blev dog hurtigt enighed om, at man skulle fokusere på varmeforsyningen, og da der findes betegnelser såsom ”Lav-temperatur fjernvarme” og ”Ultra Lavtemperatur Fjernvarme”, som opererer ved væsentligt højere temperaturer faldt navnet på ”Kold Fjernvarme”.

Efterfølgende var projektet på vågeblus i et halvt års tid, idet den daværende regering nedsatte et rejsehold for store varmepumper, der gav en hel del travlhed i branchen.

Senere i 2015 blev rådgivningsvirksomheden EnviDan involveret i projektet, således blev der i efteråret 2015 ansøgt om midler fra Region Midtjyllands pulje ”FjernvarmeVækst”. Ansøgningen var udformet således at omdrejningspunktet for den første fase var skrivebordsarbejde, der skulle dokumentere den forventede økonomi, således at etableringen af et demonstrationsområde var velbegrundet. Med andre ord skulle det være muligt at droppe projektet, såfremt selskabsøkonomien ikke var tilfredsstillende.

Midlerne blev bevilliget med den forudsætning, at der forud for igangsætning af projektet, skulle være givet endeligt tilsagn om at demonstrationsområdet skulle etableres. Det ville således ikke være muligt at beregne selskabsøkonomien i regi af projektet under FjernvarmeVækst ordningen. Projektgruppen måtte derfor søge en løsning på at få tilvejebragt disse beregninger…